GUD KENDER SIG SELV FULDKOMMENT

”Hvis Gud, som kender sig selv fuldt ud,” fortsætter Thomas d’Aquin, ”tillige med alt om den universelle, bestående natur, så kan det ikke være den ’mangelfulde viden, fordi alt, hvad der er ’mangelfuldt, er fjernt fra ham! Ja, alt, hvad der ’består uden for ham’ – det kender han til bunds!

”Videre må vi erkende,” siger Thomas d’Aquin, ”at den, som kender og forstår alle ting fuldkomment, han ved også (i detaljer), hvad ’hver eneste ting’ indeholder. Ja, Gud kender endog ’sig selv’ fuldkomment (og ved nøje, hvad han kan udrette) ifølge den ’aktive kraft’, der udgår fra ham.

Alt (i denne verden) har i sin nuværende form tager bolig (i Hans udgående kraft) og udgør derfor hans totale viden om alt og alle.

*

Hertil kommer, at enhver, som kender naturens luner, ved også, om den vil røbe noget om sig selv’,” skriver Thomas d’Aquin videre og fortsætter: ”Man ved f.eks. ikke meget om ’et dyrs forskellige anlæg’ på trods af, at et dyr kan meddele sig til andre!) Men ’den guddommelige natur’ kan kontakte mængden. Gud kender nemlig de mange måder, hvormed han kan gøre ’sin næste’ kendt.

*

Torsdag d. 23. okt. 2075 er Hans Carlo Noer blevet født på Hvidovre hospital. Han er Naphtali’s og Isabellas ’førstefødte’ – og på denne dag skrives to bibelord i min kalender: Det første er fra 1. Mose 1:31, hvor der står skrevet: ”Og Gud så alt, hvad Han havde gjort, og se – det var såre godt – og det andet ord er fra Hebr. 4:13, hvor der står skrevet: ”Ingen skabning er usynlig for Ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne!”

De første Skrifter i Den Nye Pagt, som Gud har sluttet med mennesker, er de fire evangelier!” Med disse ’fyldestgørende budskaber’ møder Herren alle mennesker på den jord, som – for største delen af dem, som mødte Jesus (Guds egen, enbårne Søn) – forkastede ham, dømte ham til korsfæstelse (og overgav hans skæbne til hedningeverdenens beslutninger).

… og fra fire af hans tjeneres hænder blev de fire evangelier udformet (og sendt ud i den vantro verden, som et vidnesbyrd fra den levende Gud, at historien om hans søns 1) liv her på jorden – 2) hans brutale død, 3) hans gribende opstandelse og hans 4) sejrrige himmelfart nu er overgivet til alle menneskers bedømmelse! Disse fire evangelier er forfattede af hans ’fire håndgagne mænd’ (og er det vidnesbyrd, som Jesus har efterladt sig til alle menneskers bedømmelse og tro til frelse og modtagelse af det evige liv).

DE FIRE MÆND

Mattæus, Markus, Lukas og Johannes er de fire mænd, som får overdraget at nedskrive beretningen om Jesus fødsel, hans liv og gerning, hans død, opstandelse og himmelfart. De første (af de fire), skrev sit evangelium til de troende jøder. Han koncentrerede sig især om den længsel og det ivrige ønske, der altid har boet i det jødiske folk.

Især beskæftiger han sig med de dybe, uudslukkelige drømme og syner, (som i virkeligheden er ’messianske forlængsler’), der kommer tydeligt til syne i Det gamle Testamente – og som nu bliver virkeliggjorte i Jesus fra Nazaret! Han fortæller indgående om ’menneskesønnen’ ved hvem alle mennesker (jøder og hedninger) kan få del i den ’evige frelse’, så at Israel (ikke længere) står ene om ’at være Guds Folk’. Deriblandt tæller nu også ’skarerne’ fra alle jordens hedningenationer, som har fundet frelse og fred ved Jesus Kristus, der for evigt har sprængt fortabelsens tunge lænker!

Markus har skrevet det formodentlig ældste af de fire evangelier. Det er det korteste omrids af Herren Jesu historie (her på jorden) og han fremstiller Kristus som ’den stærke frelser’ af den kristne kirkes første missionær! Han henvender med ’frelsens store og underfulde kendsgerninger’ til alle folkene på jordens flade.

Efter ham kommer i vor Bibel Lukas, der særlig skriver til de nye menigheder, som er opstået på verdensplan – og han viser tydeligt, at Jesus er ’opfyldelsen af hedningernes skjulte længsel’, og han påpeger detaljeret frelsens gang fra Israel til hedningerne.

Sidst kommer i vor Bibel Johannes, som lader ane ’sammensmeltningen’ af jøder og hedningerne til en guddommelig enhed, der især har et budskab til de sidste dages kristne. Det er derfor Johannes, som i begyndelsen af sit evangelium bringer budskabet om Ordet, der var hos Gud – ja, var Gud selv – men som boede iblandt os, og bragte frelsen til den hele verden!

DE KOSTBARE SKRIFTER

Hvordan kan vi være sikre på, at Bibelens forskellige bøger virkelig er forfattede af de mænd, som man siger har skrevet dem? Hertil er svaret, at de mest samvittighedsfulde undersøgelser har til fulde godtgjort, at de (fra kirkens ældste tider) nævnte forfatteren er og forbliver de eneste sandsynlige vi har derfor en så stor sikkerhed (med hensyn til Bibelens uforandrede indhold), at det kun er fra ’vantroens side’, at der kan rejses nogen alvorlig indvending.

Vi kan altså gå til læsningen af ’vore Bibler’ med en tryg overbevisning om, at vi her har med det oprindelige indhold, som har at gøre med de kostbare skrifter, der gennem slægterne er bevaret til menneskers helliggørelse og frelse!

*

Det dunkle i Den Hellige Skrift kommer af dybden ( – og skyldes ikke nogen uklarhed). At det vantro menneske slet ikke fatter Bibelens forskellige udtalelser, bevidnes allerede af Paulus, som siger det klart og tydeligt.

”Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd, thi det er ham en dårskab, (og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt!) – (1. Kor. 2:14) Bibelen adskiller altså disse to mennesker ’klart’ fra hinanden! Der findes et kødeligt menneske, og der findes et åndeligt menneske.

Det sjælelige (eller kødelige) menneske kan være ’højt uddannet’ (og begribe mange ting, som forbliver en lukket verden for den troende! Men det åndelige menneske forstår umiddelbart de ting, der ’kommer fra Guds Ånd’ – men han forbliver en gåde for det menneske for hvem f.eks. Kristi Sind er en lukket bog!

Når ’det sjælelige menneske’ ikke ’tager imod det, ’som kommer fra Guds Ånd’, så vil det sige, at det vender ryggen til evangeliet. Ja, det er ’tåbeligt for ham at lytte til’, og han vil (undertiden skjult men til sidst helt åbenlyst) kalde de kristne for ’alle de negative betegnelser’, som han kan udtænke, fordi han ikke kan forstå sådanne mennesker, thi de kan kun ’bedømmes åndeligt’.

*

Men for ikke at mangfoldiggøre de ’tænkte ting’, skal indledes en slags ’nydannelse i det guddommelige intellekt’ – så må vi søge at finde ud af, hvorledes denne ’mangfoldighed’ er kommet på tale. Derfor lyder overskriften på dette kapitel således: ”De grunde, som angives for at undersøge, hvorfor (eller hvorledes) mangfoldigheden af ’tænkte ting’ eksisterer i det guddommelige intellekt.

Denne ’myldrende mangfoldighed’ kan ikke opfattes som om det voldsomme antal af ’tænkte ting’ eksisterede som ’klart adskilte fra Gud’. – Eller: Man må opfatte disse ’tænkte ting’ som identiske med det guddommelige væsen – og ’en mangfoldighed’ vil da være placeret som værende ’Guds nærvær’ (hvilket vi allerede har gjort op med tidligere).

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.29.05.2026